SOCIALRÅDGIVNING I FORSIKRINGSSAGER

 

 

Proaktiv skadebehandling

 

Ved personskade og/eller langvarig sygdom er hurtig og professionel sagsbehandling helt afgørende for den tilskadekomnes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og komme igennem forløbet med færrest mulige sociale, fysiske og familiemæssige skadevirkninger.

I den forbindelse tilbyder Hougaard Rådgivning forsikringsselskaberne:

 

I direkte kontakt med skadelidte

Hougaard Radgivning yder en proaktiv indsats ved at:

·     være aktivt opsøgende

·     tilbyde samtaler med skadelidte såvel som pårørende

·     sikre kontinuitet i kontakten

·     samle trådene socialt såvel som behandlingsmæssigt

·     informere og vejlede i forhold til gældende lovgivning

·     være bisidder ved samtaler med jobcenteret efter behov

·     tolke breve fra kommune, hospitaler osv.

·     skabe overblik, coache og kontinuerligt følge op på sagen

Alt dette naturligvis i løbende dialog med forsikringsselskabets skadebehandler.

 

Gennem forsikringsselskabets skadebehandler

 

I tæt parløb med forsikringsselskabets skadebehandler sikrer Hougaard Rådgivning, at sagsbehandlingen på det lokale Jobcenter er optimal.

Derved opnår forsikringsselskabet:

·     konstant at være ajour med forløbet og dermed opkvalificere beslutning omkring f.eks. reservefastsættelse

·     gennem kontinuerlig opfølgning at blive en aktiv og synlig medspiller og dermed øge Jobcenterets fokus på sagen

·     medvirke til, at den sygemeldte får en optimal sagsbehandling og dermed undgå uhensigtsmæssigt lange sygdomsforløb

Hougaard Rådgivning overtager ikke forsikringsselskabets opgaver i forhold til den løbende sagsbehandling eller erstatningsudmåling, men hjælper dog gerne med at vurdere prognosen og forløbet.

Hougaard Rådgivning kan også rådgive skadebehandleren omkring f.eks.:

·     regres

·     spørgsmål af socialfaglig karakter

·     kommunikation mellem selskaber og kommuner

Desuden tilbydes undervisning i lovgivning og gældende praksis inden for bl.a. sygedagpenge, arbejdsfastholdelse, revalidering, fleksjob, førtidspension m.m.

 

Forsikringsselskabets ansatte

Kommer en ansat i et forsikringsselsskab eller dennes familie ud for betydelige ændringer som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald, ulykke eller lignende, tilbyder Hougaard Rådgivning socialfaglig bistand, hvor det kan være med til at sikre den ansattes arbejdsfastholdelse. 
x
x